82 307 308 helpdesk@primero.dk

Service og god kundesupport er det allervigtigste hos PRIMERO og i vores helpdesk sidder vores supportere klar til at assistere vores kære kunder, når et problem opstår. Vi ved præcis hvor stor indflydelse det har på din dagligdag, hvis din mail pludselig svigter, dit internet er forsvundet eller din kalender ikke længere synkroniserer med dine øvrige enheder.

Vores supportere høster stor ros for at være imødekommende og tålmodige – og ikke mindst tilgængelige! Vi kan fjernstyre enhver enhed og dermed hurtigt komme problemet til livs. Det er en stor hjælp hos moderne virksomheder, som selv lever af at være fleksible og tilstede, der hvor kunderne er.

MANGLER DU DEN RETTE IT-PARTNER?

Hos PRIMERO er vi leverandør af IT-drift og hostingydelser. På almindeligt dansk betyder det, at vi er dem, der sørger for, at din IT-platform virker og fungerer som det værktøj, der gør dagligdagen let og effektiv for dig og dine medarbejdere. Vi leverer hardware, software og alt hvad der skal for at få det til at virke. Så nemt er det!

Vi skaber dynamiske løsninger, som tilbyder adgang til data via moderne teknologi, så du kan arbejde hvor som helst, når som helst. Det øger fleksibiliteten og styrker mobiliteten i din organisation. Når jeres viden bliver flytbar i forhold til kunder og samarbejdspartnere, står I stærkere i en konkurrencepræget verden.

Vores forretning bygger på højt serviceniveau. Vi er der for vores kunder, når de har brug for det. Vores medarbejdere er dygtige og stabile, og vi udvikler løbende på vores team, så vi kan supportere enhver udfordring vi møder. Vi er på forkant med udviklingen, for at sikre vores kunders investering – også på den lange bane.

Accepter cookies, og få mest muligt ud af vores site Læs vores privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk