82 307 308 helpdesk@primero.dk

HelpDesk medarbejder søges

Er du it-teknisk velfunderet og forstår dig på god service?

Har du lyst til at blive en del af vores professionelle team, hvor vi vægter service og kvalitet meget højt?

Så har du nu chancen for et udfordrende job i IT Helpdesken hos Primero.

 

Om stillingen

Du indgår i et professionelt team, der håndterer kald og sager inden for teknisk avancerede IT løsninger. Du har en bred teknisk viden samt en stor portion empati for andre mennesker. Du tilpasser din kommunikation og vejledning og sikrer dig, at den enkelte bruger får den hjælp, der er brug for.

Når vores kunder ringer til helpdesken er det fordi de har et problem og måske endda er presset på tid.

Det er vigtigt for os at du har forståelse for denne præmis og møder kunderne med empati og på deres it-niveau. Nogle problematikker kan virke basale, men er stadig lige vigtige. Målet er at afhjælpe dem deres problemer så hurtigt som muligt men samtidig sørge for at det bliver løst effektivt.

 

Dine opgaver bliver

First line telefon support
Second line sagsløsning
Vedligeholdelse på udvalgte it-systemer
Brugeradministration
Sagsregistrering og -dokumentation
Eventuel deltagelse i projektarbejde

 

Det er essentielt for os at både de it faglige kompetencer er på plads samtidig med de kommunikative evner.

Overordnet skal du synes at det er spændende, dagligt at få nye it problemer, på alle niveauer. Lige fra et glemt password, til en større fejlfinding af hvorfor mails ikke synkroniseres på alle brugerens enheder.

 

Dine faglige kvalifikationer

Du har en relevant baggrund som datamatiker, datatekniker, it-supporter eller en anden form for teknisk uddannelse.

Derudover forventer vi, at du har

Bredt kendskab til administrativ og teknisk it
Erfaring fra arbejdet i en Teknisk Helpdesk
Erfaring med Windows Server
Erfaring med Microsoft programmer
Erfaring med Windows og Mac

 

Personlige kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du har

Forståelse for den enkelte
God at tale med og til at lytte
Forstår vigtigheden i at kunne yde service på højt niveau
Forstår vigtigheden af vidensdeling på alle niveauer
Erfaring med undervisning og forståelse for, hvad der virker
Brænder for at blive en del af et team, hvor den vigtigste opgave er at hjælpe vores brugere
Positiv, fleksibel og besidder gode samarbejdsevner
Arbejder selvstændigt
God til at prioritere og strukturere dine opgaver
Bevarer roen, også når der er pres på
Trives med at have mange åbne sager på én gang, og stadig har godt humør.
Forstår hvordan man er en god kollega

 

Du vil blive medansvarlig for at opgaverne bliver løst optimalt i forhold til mål og rammer.

 

Hvor og med hvem skal du arbejde?

Vi tilbyder en udfordrende stilling i vores IT Helpdesk, hvor du har mulighed for at blive specialist inden for udvalgte tekniske/faglige områder

Primero er en virksomhed med 2 ejere og 3,5 fuldtidsansatte. Vi er i kontinuerlig vækst og udvider løbende med flere medarbejdere.

At vi ikke er flere gør at du har mange muligheder for at udvikle dine kompetencer, da vi hele tiden bruger hinandens viden på kryds og tværs.

Vi holder til i Greve i et kontorfællesskab med 8 andre virksomheder.

Hver fredag spiser vi fælles morgenmad og får vendt både røverhistorierne og virksomhedsstatus. Derudover har vi hvert år en større julefrokost med resten af huset og en mindre sommerfest kun for Primero.

Lyder det som et job og en arbejdsplads du har lyst til at være en del af?

Så send os din ansøgning og dit CV til job@primero.dk

Vi kalder folk ind til samtale løbende og ønsker at besætte pladsen så hurtigt som muligt.

Accepter cookies, og få mest muligt ud af vores site Læs vores privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk